Årets sidste bad i Blokhus

Vask det forgange år væk med et dyp i bølgen blå.

I vinterhalvåret skriger Vesterhavet nærmest at, man skal holde sig væk. Dog er faktummet stik modsat. Det er nemlig terapi for både krop og sjæl at hoppe i vandet netop der, hvor havet er koldest. Så smid kludene i decemberkulden på Blokhus Strand, lørdag d. 31. december kl. 11.00, hvor alle inviteres med ud i bølgerne.

– Vi glæder os til at invitere alle med i bølgerne. Sidste år oplevede vi rigtig mange mennesker – både turister, lokale og erfarne vinterbadere. I år krydrer vi derfor arrangementet lidt mere ved at invitere alle til at komme iført deres sjoveste hat. Når alle har været i det friske Vesterhav, vil der efterfølgende være en Blokhus Bitter til at varme sig på, fortæller Jannie Ratke fra Visitjammerbugten og fortsætter:

– Et iskoldt havbad er den bedste måde, at gøre sig klar til et nyt år og vaske det gamle væk. Det er en fantastisk mulighed for at komme godt ind i det nye år. Når nytårshornet trutter, går alle samlet i det friske Vesterhav, så Blokhus Nytårsbad, forhåbentlig, vil blive et helt uforglemmeligt minde at tage med sig til det nye år.

Blokhus og Omegns Grundejerforening er medarrangør på eventen i samarbejde med VisitJammerbugten, Erhvervsforeningen Destination Blokhus, Søstjernerne og Novasol Dansommer

For yderligere information; kontakt Jannie Ratke, VisitJammerbugten på tlf.: 72578980 eller mail: visit@jammerbugt.dk

Comments are closed.