Forfatter: Vinterbadere.dk

Vinterbadere.dk redigeres af Maj Weise Christiansen eller Maria Wind Retoft. Se mere under "Om vinterbadere.dk"

I lysene fra Storebæltsbroen

 

Lufttemperatur: 2 grader
Vandtemperatur: 8,1 grader

Dagens vinterbadning foregik i totalt mørke med udsigt til Storebæltsbroen – en noget speciel oplevelse. Vi (min mor og jeg) stoppede ved en p-plads ved afkørsel 44 ved Nyborg og begav os derefter ned til stranden – uden rigtigt at kunne se noget.

Lyset fra bilerne på Storebæltsbroen spejlede sig dog i havvandet, så da vi først kom ned til strandkanten, var det lettere at se noget. Mørkt var det dog stadigvæk, og da ingen af os nogensinde havde badet dér før, var vi ret forsigtige.

Et par enkelte dyp blev det til og så op igen. Luften var også meget kold – knap og nap minusgrader – så jeg fik for første gang følelsen af at “vinterbade”. Nu glæder jeg mig bare til onsdag, hvor jeg skal ud igen :-) – i dagslys!

/Maj

Et par hop i heftige bølger

Lufttemperatur: Cirka 8 grader
Vandtemperatur: 9,1 grader

Der var fart på både blæst og bølger under dagens vinterbadning, som foregik i Gilleleje på Sjællands nordkyst. Derfor var det også umuligt at svømme. Snarere blev det til en gang hoppen rundt i de heftige bølger.

Decideret koldt var det ikke på trods af den voldsomme blæst. Min krop har efterhånden vænnet sig til kulden. Indtil videre føles det i hvert fald ikke uoverkommeligt at hoppe ud i vandet. (Det kan selvfølgelig ændre sig…)

Efter badeturen fik jeg mig en kop varm kakao. En perfekt lørdag eftermiddag :-)

/Maj

Vinterbadning er også et hit i Malmø

Også på den anden side af Øresund, hos Ribersborg Kallbadhus i Malmø, oplever man en stigende interesse for vinterbadning – især hos de unge.

Flere unge hopper i det kolde vand i Malmø. Det oplyser Linda Andersson, som er virksomhedsansvarlig hos Ribersborg Kallbadhus i Malmø – en udendørs badeanstalt, hvortil man blandt andet kan købe sæsonkort eller blot en enkeltbillet.

“Vores besøgstal under vinteren er steget markant, og vi har flere nye gæster hver dag – både ældre og yngre. Det er dog især besøgstallet i aldersgruppen 18-35 år, som er steget mest,” siger Linda Andersson og tilføjer, at hun absolut vil kalde det en trend.

Det er dog ikke kun svenskere, som besøger badeanstalten i Malmø.

“Der er faktisk mange danskere, som løbende kommer herned for at besøge vores sauna,” siger Linda Andersson.

 

Nye vinterbadeklubber giver bedre bademuligheder

I takt med at et større antal mennesker hopper i det kolde vand om vinteren, skyder også flere vinterbadeklubber frem. I øjeblikket er der 55 klubber i Danmark.

Før i tiden skulle vinterbaderne i Karrebæksminde gå 80 meter ud i havet – og så nåede vandet dem alligevel kun til knæene. I dag kan de hoppe direkte ned i vandet fra en stige, der er fastmonteret på en bådebro. At forholdene er blevet bedre, kan vinterbaderne takke Karrebæksminde Vinterbadeklub for. Siden klubben blev stiftet i november sidste år, er det blevet lettere at være vinterbader i Karrebæksminde.

“Der har været et behov for at oprette en vinterbadeklub her. Vinterbadning er jo noget, som folk går op i, men problemet før var, at der blot stod et skur på stranden, som kommunen havde opsat,” fortæller klubbens formand, Jens Otto Fladberg og tilføjer, at klubbens næste mål er at få etableret en sauna.

Mange bække små

I en helt anden del af Danmark, hos Gjøl Vinterbadere i Nordjylland, bliver der også arbejdet på højtryk for at skaffe en sauna. Klubben blev stiftet i september i år, da man ønskede at forbedre mulighederne for vinterbadning på Gjøl. Mange bække små gør en stor å – det er simpelthen nemmere at søge om støtte, når man er en forening, mener klubbens formand, Bente Bjørn:

“Det vejer lidt tungere, at det er en forening, som henvender sig til kommunen.”

I øjeblikket må vinterbaderne på Gjøl vandre hen over skarpe sten på havbunden, når de skal bade. Målet er derfor at få støtte både til en ny badebro og til en sauna. Og til det formål har vinterbaderne allieret sig med andre foreninger i området.

“Vi kan jo hjælpe hinanden. En sauna vil være til gavn for alle klubberne,” siger Bente Bjørn.

En voldsom succes

Hos Svanemøllebugtens Vinterbadelaug, der ligger på Østerbro i København, har man allerede både sauna, stige og lys til de mørke morgener. Lauget blev stiftet i november 2009, og derefter gik det hurtigt med at få faciliteterne på plads.

“Det meste af arbejdet har vi lavet selv, da folk jo gerne vil hjælpe til. Derudover har vi selv finansieret det hele gennem medlemsindbetalinger, fortæller formand for lauget, Klaus Lange. Han tilføjer, at man regner med at udvide om et par år:

“Og så vil vi også gerne være en grøn forening. Fx. tænker vi på at opstille motionscykler, der kan kobles til elnettet og producere energi. Det er grøn vinterbadning,” siger Klaus Lange.

Det er dog ikke kun faciliteterne, der er kommet hurtigt på plads hos Svanemøllebugtens Vinterbadelaug. I løbet af ingen tid er det også væltet ind med nye medlemmer.

“Det er blevet en voldsom succes. Jeg lavede fra starten af en vurdering over udviklingen i medlemstallet. Det første år skulle vi have 400 medlemmer, det andet 800 og det tredje 1200. Men vi er allerede det første år kommet op på 1300. Vi blev voldsomt forbavsede,” siger Klaus Lange.

Er du vild med vinterbadning? Og vil du gerne starte med at bade i en klub? Så klik her.

Find en klub nær dig

Har du også lyst til at hoppe i det iskolde vand? På kortet nedenfor kan du finde en vinterbadeklub i nærheden af, hvor du bor. Du kan klikke på kortet og zoome ind på netop dit område:


Vis Vinterbadeklubber i Danmark på et større kort

Hvis der er fejl, eller hvis din klub mangler på kortet, må I meget gerne kontakte os ved at udfylde kontaktformularen på Om vinterbadere.dk
Hvis markeringerne på kortet ikke viser sig, så opdatér siden.
Vh. Maj og Maria.

Flere nye vinterbadeklubber skyder frem. Læs artiklen her.

Mørkt, mørkt, mørkt

Lufttemperatur: 10 grader
Vandtemperatur: 9,7 grader

Dagens vinterbadning var en noget speciel oplevelse. Den foregik nemlig i totalt mørke. Da det kun var de fjerne lys fra Århus Havn, der oplyste vandet en smule, skulle vi bane os hen over den noget stenede havbund. Men i kom vi – hele to gange.

Første gang føltes vandet iskoldt – anden gang en del lunere, så det blev til 15 svømmetag. Også det var en ret speciel oplevelse på grund af mørket. Da man næsten ikke kunne se noget, var det som at svømme rundt i et stort, sort hul. Som sagt… en underlig følelse, men absolut noget jeg vil gøre igen.

/Maj

Flere unge vil opleve det kolde gys

Mange tror måske, at det kun er den lidt ældre generation, som interesserer sig for vinterbadning. En rundringning til en række klubber viser dog, at flere unge end tidligere hopper ned i det iskolde vand og prøver sig af som vinterbadere.

Vinterbadning er ikke længere kun forbeholdt den ældre generation. En rundringning foretaget blandt 10 vinterbadeklubber i Danmark viser nemlig, at de yngre generationer nu også kaster sig ud i det vinterkolde hav.

Hos Det Kolde Gys på Amager kender man til tendensen.

“De nye medlemmer er yngre, end de plejer. Det er helt sikkert. Vi kan se, at der er en yngre gruppe under 40 år, som melder sig ind. Tidligere var de nye vinterbadere typisk over 40 år og havde fået børn,” siger formand for Det Kolde Gys, Anders Hjorth.

En anden udvikling

Også hos Vikingeklubben Isbjørnen i Ålborg, De Dragør Vandhunde og Løgstør Vinterbadere oplever man en stigende interesse fra den yngre generation.

“Altså, vi er jo flere pensionister i klubben, men det har mest været den yngre generation, som nu er stødt til. Så det er en lidt anden udvikling, end vi tidligere har set,” siger kasserer i Løgstør Vinterbadere, Britta Welling.

Rundringningen viser dog også, at tendensen er mest klar i de større byer, og at det ikke er alle klubber, som oplever en stigende tilgang af yngre medlemmer.

“Jeg vil sige, at de nye medlemmer nok er fra 40 år og opefter. Det er lidt mere modne mennesker, der starter hos os,” siger medlemsregistrator hos Holbæk Vinterbaderforening, Ib Bobjerg Nielsen.

Læs artiklen om to unge vinterbadere: “Vinterbadning er ikke bare en trend.”

Læs artiklen: “Vinterbadning hitter hos danskerne”

Læs artiklen: “Idrætsanalytiker: “Vinterbadning er et opgør med materialismen.”

Unge vinterbadere: “Det er ikke bare en trend”

Vinterbadeklubberne har de senere år oplevet en voldsom medlemstilgang, og en del af klubberne oplever, at flere unge kaster sig ud i det iskolde vand. Men melder de sig ind, blot fordi det er blevet trendy at vinterbade? Nej, mener to unge vinterbadere.

Der bliver skrubbet, skuret og gjort grundigt rent på badeanstalten Helgoland ved Amager Strand denne søndag formiddag sidst i oktober. Det er tid til en efterårsrengøring af anstalten, og ved en af de små, turkis træbygninger står 29-årige Jara Høgsberg og pudser vinduer.

Hun har vinterbadet siden 2004 og sidder i dag i bestyrelsen for en af de største vinterbadeforeninger i Danmark, Det Kolde Gys, der holder til på Helgoland.

Som bestyrelsesmedlem har Jara Høgsberg en klar fornemmelse af, at antallet af unge, der kaster sig ud i de iskolde bølger ved Helgoland, er stigende.

“Min helt egen teori er, at der for tiden er en bevægelse, som er meget mod storbyer og det urbane liv. Til trods for at man bor i byen, så vil man også gerne naturen, og vinterbadning er en ret god måde at få opfyldt det behov på,” siger Jara Høgsberg.

Om vinterbadning ligefrem er blevet trendy, har hun dog svært ved at svare på. Selv føler Jara Høgsberg sig ikke som en del af en forbigående trend.

“På den ene side synes man, at man er lidt trendy, når man vinterbader. På den anden side gider man jo heller ikke være en del af en eller anden trend, som er slut om fem år. Jeg kunne slet ikke forestille mig at stoppe med at vinterbade om fem år. Vinterbadning er en fed fornemmelse, og naturen og havet er jo ens gymnastiksal,” siger hun.

Tine Buch-Andersen er ny vinterbader: Jeg forventer et eller andet sted, at jeg bader hele vinteren, men jeg ikke ved det endnu. Jeg bliver ved, så længe det føles rart.

“Vinterbadere er skøre”

Lidt længere væk står 31-årige Tine Buch-Andersen med moppe og spand og vasker gulv. Hun er netop begyndt med at vinterbade og er dermed en del af den bølge af nye medlemmer, som er strømmet til vinterbadeforeningerne gennem de seneste år.

Det var en veninde, som inspirerede Tine Buch-Andersen til at blive medlem af Det Kolde Gys.

“Jeg må indrømme, at jeg tidligere tænkte, at vinterbadere var skøre. Det skulle jeg godt nok aldrig gøre. Det var for skørt. Men altså, nu synes jeg jo, det er dejligt,” fortæller hun.

Heller ikke Tine Buch-Andersen føler sig som en del af en trend, selvom hun har meldt sig ind på et tidspunkt, hvor vinterbadeforeningerne oplever en stor tilgang af nye medlemmer:

“Jeg tror ikke, jeg hoppede med på vognen, fordi det er en trend at vinterbade. Jeg har gået og kigget på badeanstalten i flere år og tænkt: Nå, det ser da hyggeligt ud. Og jeg er jo vild med at bade. Vinterbadningen giver mig en naturoplevelse. Man føler virkeligt, at man er ét med naturen,” siger Tine Buch-Andersen.

Læs artiklen: “Flere unge vil opleve det kolde gys.”

Læs artiklen: “Vinterbadning hitter hos danskerne.”

Læs artiklen: “Idrætsanalytiker: “Vinterbadning er et opgør med materialismen.”

Vinterbadning hitter hos danskerne

Det kolde gys er populært, og flere og flere danskere landet over melder sig ind i en vinterbadeklub. Det viser en rundspørge foretaget blandt 32 ud af ca. 55 klubber i Danmark.

I rundspørgen svarer 75 procent af de adspurgte klubber, at de inden for de seneste fem år har oplevet en stigning i antallet af medlemmer. En stigning, der hos nogle klubber er ganske markant.

En klub, der har oplevet en stor medlemstilgang, er landets største vinterbadeklub, Vikingeklubben Jomsborg i Århus, der er meget tæt på at runde 5000 medlemmer.

“Vi oplever en utrolig interesse for vinterbadning. Medlemstallet er vokset eksplosivt med 500-700 nye medlemmer hvert år de seneste 5-6 år. Det er trods alt en kraftig stigning,” siger formand for Jomsborg, Bjørn Rohde.

Det viser rundspørgen:

  • 75 procent af klubberne (24 styk) har oplevet en medlemsstigning inden for de seneste 5 år.
  • 12,5 procent af klubberne (4 styk) har ikke oplevet en medlemsstigning inden for de seneste 5 år.
  • 12,5 procent af klubberne (4 styk) har svaret blankt på spørgsmålet, da ikke har eksisteret i fem år.

Der kommer hele tiden nye til

Også i den anden ende af landet mærker man vinterbadningens popularitet. I Holbæk Vinterbaderklub har man gennem de seneste par år oplevet en stor medlemstilgang. Blandt andet er der i denne sæson indtil videre kommet 35 nye medlemmer, og klubben er nu oppe på 250 medlemmer.

“Der er rigtigt meget gang i den, og der kommer hele tiden nye til. Det er både folk, som kender nogen, der allerede er medlemmer af klubben. Og det er folk, som altid har ønsket sig at blive medlem af en vinterbadeklub og nu har taget sig sammen,” siger medlemsregistrator Ib Bobjerg Nielsen.

Han tilføjer, at klubben blot havde omkring 30 medlemmer, da han selv startede med at vinterbade for 12-13 år siden.

“In at dyrke sig selv”

Anders Hjorth, formand for en af Danmarks ældste vinterbadeklubber, Det Kolde Gys på Amager, vurderer, at der lige nu er omkring 16.000 organiserede medlemmer samt 55 vinterbadeklubber i Danmark.

“Der har været en konstant stigning i nye klubber. Det er gennem de seneste 10-15 år blevet trendy at vinterbade,” siger Anders Hjorth.

Det samme påpeger formand for Vikingeklubben Jomsborg, Bjørn Rohde:

“Det er min personlige mening, at der er noget trendy over det at vinterbade. Det er blevet in at dyrke sig selv og det ekstreme. Og så er vinterbadning jo sundt,” siger han.

Klubber med store medlemsstigninger:

  • Roskilde Vikinge Vinterbadere: Antallet af medlemmer er på fem år steget fra 90 til 322. Det vil sige en stigning på 257 procent.
  • Ishøj Strandbadeforening: Antallet af medlemmer er på fem år steget fra 50 til cirka 140. Det vil sige en stigning på 180 procent.
  • Vinterbaderne i Skive VISKI: Antallet af medlemmer er på fem år steget fra 30 til cirka 80. Det vil sige en stigning på 166 procent.

Læs artiklen: “Idrætsanalytiker: Vinterbadning er et opgør med materialismen”

Læs artiklen: “Unge vinterbadere: “Det er ikke bare en trend””

Læs artiklen: “Flere unge vil opleve det kolde gys”

Idrætsanalytiker: “Vinterbadning er et opgør med materialismen”

“Vi ser økologi, hjemmesyltede rødbeder og hjemmelavet marmelade. Vi cykler frem for at tage bilen, og vi vil opleve den ægte natur og den ægte velvære, som ligger i at hoppe i havet,” forklarer Maja Pilgaard, analytiker ved Idrættens Analyseinstitut.

Danskernes idrætsaktiviteter følger udviklingen i samfundet, fortæller Maja Pilgaard. Hun er idrætsanalytiker ved Idrættens Analyseinstitut og har foretaget undersøgelser af befolkningens idræts- og motionsvaner.

De seneste år er idrætten rykket udendørs, og sportsgrene som havkajak, mountainbike, orienteringsløb, kitesurfing, skateboarding, snowboarding – og altså også vinterbadning – vinder frem.

Modreaktion på 80’ernes og 90’erne fokus på luksus
Danskernes idrætsaktiviteter havde i 80’erne og 90’erne fokus på luksus for den enkelte gennem for eksempel fitness, spa og wellness, forklarer Maja Pilgaard:

“Vinterbadning har længe været populær i mindre kredse, men oplever nu en ny fremgang som modreaktion på nogle af de mere kommercielle og materialistiske udviklinger,” mener hun.

“Jeg tror, at vinterbadningen altid vil have en kerne af medlemmer, som dyrker dyderne inden for det traditionelle og ægte. Derudover er der også en gruppe, som vi især ser et boom af i disse år, der forbinder vinterbadningen med at finde sig selv, finde indre ro og bruger vinterbadningen som afbræk i en stresset hverdag.”

Et liv i efterdønningerne af en krise
Desuden kan det, ifølge Maja Pilgaard, have betydning, at samfundet i øjeblikket befinder sig i efterdønningerne af en finanskrise og i en tid, hvor der er et stort fokus på f.eks. CO2-forbrug:

“Det er ikke længere prestigefyldt at betale sig til alting i dyre domme. Og hvad med CO2-udslippet ved kunstigt opvarmede spa-bade? I dag ser vi pludselig, at værdierne ligger i det naturlige, det minimalistiske, det ydmyge,” forklarer Maja Pilgaard.

“Kvinder går til boksning, mænd løber i mudder, fitness er rykket udendørs med koncepter, hvor man løfter træstammer og gamle bildæk, og vi samles alle til en hyggestund og en genfødsel i det kolde gys.”

Undersøgelserne af danskernes idræts- og motionsvaner er blevet gennemført syv gange siden 1964 – senest i 2007.

Svømmetur med udsigt til Sverige

Lufttemperatur: Ca. 10 grader
Vandtemperatur: 9 grader

Dagens vinterbadning foregik på badeanstalten Helgoland hos vinterbadeforeningen “Det Kolde Gys”. Fra det nye Helgoland, der er opført i 2008, kan man normalt se helt til Sverige. I dag var der dog en smule tåget. Alligevel kunne man ane konturerne af Øresundsbroen.

Vandet er nu under 10 grader. Helt præcist blev det i dag målt til at være 9 grader. Selvom min krop egentligt har vænnet sig til at komme ned i det kolde vand, og selvom jeg ikke direkte fryser, kan jeg dog mærke på mit åndedræt, at vandet er koldt.

Min vejrtrækning bliver hurtigere og dybere, og jeg skal lige bruge et par sekunder på at “få styr på den” igen. To dyp blev det til. Det var virkeligt fedt at stå på broen yderst på Helgoland, hoppe i vandet og så svømme direkte ud i Øresund – mod Sverige. Det skabte en følelse af frihed. Skønt var det. En perfekt badetur :-)

/Maj

Tang og kolde fødder

Lufttemperatur: 12 grader
Vandtemperatur: 10,2 grader

Koldt var det i dag. Ikke så meget i luften, snarere i vandet. 25 svømmetag blev det alligevel til over en havbund fyldt med tang. Og skønt var det – selvom jeg havde svært ved at få varmen i fødderne igen.

Svømmeturene i det kolde vand virker afstressende på mig. Jeg tænker klarere efter et dyp. Det giver en ro i kroppen, som varer ved aftenen ud. Jeg sover bedre, når jeg har badet.

Hjemvendt fra vandet glæder jeg mig over, at vi nærmer os novemberkulden. Jeg ser frem til at opleve, hvordan min krop reagerer, når vandtemperaturene nærmer sig de 5 grader. Indtil videre går det fint. Jeg er stadigvæk med :-)

/Maj

Chilenerne korsede sig, da Gina hoppede i havet

Der blev råbt Ave Maria og slået korsets tegn, da Gina Garrido hoppede i vandet ved en gletsjer i Chile.

I Chile, hvor Gina Garrido kommer fra, er der ikke tradition for at vinterbade. Vandet ved kysten er nemlig iskoldt – både sommer og vinter – da det kommer strømmende fra Antarktis.

– I Chile betragtes man som lidt vanvittig, lidt tosset, hvis man har prøvet at vinterbade, fortæller Gina Garrido, der er medlem af Vikingeklubben Jomsborg i Århus og har vinterbadet i 10 år.


View Her vinterbadede Gina Garrido in a larger map

Korsede sig over vinterbadning

Gina Garrido har boet i Danmark i 35 år. Selvom det ikke er populært at vinterbade i Chile, lader hun sig dog ikke stoppe, når hun er på ferie der.

Hun har derfor både badet i de iskolde søer i Andesbjergene og ved gletsjerne i Ildlandet i det sydlige Chile.

Og sidstnævnte var en noget speciel oplevelse. Der var nemlig et meget chokeret chilensk publikum på.

– De stod og korsede sig. Nej, nej, nej, nej. Ave Maria, Ave Maria. De korsede sig sådan helt og holdt øjnene ved stranden og stod der i en række. Og så dykkede jeg i, fortæller Gina Garrido.

Hør hele Gina Garridos fortælling om svømmeturen ved gletsjeren:

Vandet virker som en magnet på Gina Garrido. Vi fulgte hende på en vinterbadning sidst i oktober. Se klippet her:

Når kroppen møder kulden

Lufttemperatur: ca. 9 grader
Vandtemperatur: 9,6

“…de fleste af os lever i en opvarmet verden inden døre,” står der i en artikel om vinterbadning i RASK Magasinet, oktober 2009.

Som vinterbader derimod møder man kulden face-to-face – ubeskyttet, udendørs – og jo koldere vandet bliver, jo mere fascinerer dette møde mig: Den måde min krop reagerer på det iskolde vand.

Og havvandet bliver køligere og køligere. Vandtemperaturerne ligger nu under de 10 grader, og efteråret – snart vinteren – er så sandelig over os. Kulden er jeg dog ikke bange for. Den generer mig ikke længere. Faktisk tænker jeg efterhånden: Jo koldere vandet bliver, desto bedre er det.

Og kicket – det fik jeg bestemt under dagens vinterbadning. På billedet ses Maria og jeg efter dyppet – super glade :-)

/Maj

Vinterbadning – et historisk snit

Siden slutningen af 1800-tallet, hvor etableringen af den første danske vinterbadeanstalt, Helgoland, påbegyndtes, har måden, man taler om vinterbadning på, udviklet sig.

I bogen Krop og oplysning – om kropskultur i Danmark 1780-1900 (1993) skriver lektor ved historisk afdeling, Aarhus Universitet, Niels Kayser Nielsen, at Danmarkshistorien de seneste to århundreder har været præget af tre perioder, hvor man har været særligt optaget af kroppen.

Den ene periode lå sidst i 1800-tallet, hvor interessen for sundhed slog igennem i Danmark. Der opstod en renlighedskultur, hvor man anbefalede kolde bade til afvaskning af de menneskelige affaldsstoffer, flere badeanstalter så dagens lys, og begrebet friluftsliv, hvoraf vinterbadningen var en del, dukkede op i 1906.

Vinterbadningen blev knyttet sammen med begreberne sundhed og renhed – og med selvkontrol. At hoppe ned i et koldt bad kunne være en hel manddomsprøve, hvilket professor i idræt ved Københavns Universitet, Hans Bonde, påpeger i sin bog Mandighed og sport (1991).

Vinterbadning som trend

Op gennem 1900-tallet er vinterbadning og sundhed løbende blevet diskuteret. Blandt andet i Svend Lund-Andersens Vinterbadning som sundhedsfaktor fra 1940, hvor fokus var på, om vinterbadning er sundt for kroppen. (Se bogen Vinterbader af Klaus Slavensky.)

Siden slutningen af 1980’erne har finske forskere undersøgt vinterbadningens virkning på kroppen. Vinterbadningen er dermed blevet et forskningsobjekt, som også danske forskere har kastet sig over.

En større interesse for kroppen

At måden, man taler om vinterbadning på, har ændret sig gennem tiden, skyldes formentligt både en samfundsmæssig udvikling, men også en ændret kropskultur. Kroppen er gået fra at være noget, som skulle disciplineres til i det moderne forbrugersamfund at være noget, man ønsker at lære at kende, udforske og træne.

Kropsinteressen i dag derfor noget bredere end tidligere, skriver Niels Kayser Nielsen i kapitlet Lange linjer i dansk idrætshistorie fra bogen Idræt i perspektiv. Og vinterbadningen er et element i den nye, bredere interesse for kroppen.

Det bliver understreget af, at der i medierne i dag er et stort fokus på vinterbadningen som en trend, som en del af wellness-kulturen og som et pusterum fra det hektiske storbyliv.

Aftenbadning og forkølelse

 

Lufttemperatur: Cirka 4 grader
Vandtemperatur: 10.7 grader

Onsdagens badning markerede et skelsættende punkt for mig: For første gang føltes det som rigtig vinterbadning, selvom det objektivt set nok ikke kan kaldes for vinterbadning endnu. Luften var MEGET kold (omkring 4 grader), det blæste kraftigt, og det var bældragende mørkt. (Badningen foregik ved halv syv-tiden) Men skønt var det nu alligevel – på trods af at det krævede lidt ekstra selv-overtalelse at kaste sig ud i det kolde vand.

To hurtige dyp blev det til. Bagefter gjaldt det bare om at komme hjem i varmen – med en god følelse i kroppen. Jeg er dog blevet forkølet efter gårsdagens badning. Om det skyldes det kolde vand, eller om det bare er en efterårsvirus, ved jeg ikke.

/Maj

I dag følte jeg kicket

Lufttemperatur: Ca. 8 grader
Vandtemperatur: Ca. 10,7 grader

Jeg har hele tiden sagt til mig selv, at det nok bare skulle blive lidt koldere. Måske skulle jeg blive i det kolde vand lidt længere, eller måske skulle jeg bare have hele hovedet under, så ville det sikkert komme….kicket.

Men i dag tror jeg faktisk, det var der.

Da jeg sænkede mit (nu så småt vinterblege) legeme ned i det kolde vand ved Risskov strand, reagerede min krop nærmest som en halvtom ketchupflaske.. sådan en, der, når man trykker på den, automatisk selv hiver luften ind igen. Jeg trak vejret helt ned i lungerne – ren refleks – udløst af det kolde sus.

Og da jeg så kom tilbage på stranden, kunne jeg for alvor mærke varmen brede sig i kroppen.

Senere, da jeg skulle ud at handle sammen med min kæreste, gik han og frøs ganske forfærdeligt, mens jeg ingen problemer havde med kulden. Jeg er faktisk ret overbevist om, at det skyldtes min tur i vandet – det er en ganske god “bivirkning” :-)

/Maria

Varmt vand – kold luft

Lufttemperatur: Cirka 10 grader
Vandtemperatur: 11,3 grader

Efter ikke at have badet siden onsdag var det en tiltrængt tur i havet i dag. Dagens vinterbadning foregik i Karrebæksminde, nær Næstved. Vandet var roligt og forholdsvis “varmt”, og det var derfor ikke noget problem at komme i og svømme lidt. Omkring 15 tag blev det i alt til. Forrygende!

Modsat vandet var luften dog meget kold og præget af en strid blæst. Man kan virkeligt mærke, at vinteren nærmer sig med hastige skridt. Bagefter dukkerten kom den sædvanlige varme i kroppen derfor ikke rigtigt, hvilket formentlig skyldes vinden.

Jeg fik dog tilfredsstillet min trang efter en kold dukkert – noget jeg er ved at blive helt afhængig af :-)Og så var det fedt at prøve at bade et nyt sted under helt andre forhold. Karrebæksminde kan anbefales.

/Maj

To dyp er nok

Lufttemperatur: Cirka 11 grader
Vandtemperatur: 11,7 grader

I – op igen – og så i igen. Dagens vinterbadning viser, at det med de temperaturer, der er nu, er nok med to dyp i havet. Fem minutters svømning blev det i alt til i dag. Havet var stille og roligt – perfekt – og vandtemperaturerne nedadgående. Nu er vandet under 12 grader og ganske efterårskøligt – selvom der selvfølgelig er meget langt ned til februar-temperaturerne :-)

“Kicket” – den videnskabelige forklaring

Hvad er det, der får vinterbaderne til at hugge hul i isen og dyppe sig i det iskolde vand, når størstedelen af danskerne foretrækker at sidde indendørs iført uldne sokker og hygge sig med varm kakao?

Det er ”kicket”, det giver, lyder forklaringen ofte. Men hvad er det egentlig for et kick?

Forskningsansvarlig lektor og overlæge, Dr. Med. Bo Belhage fra Bispebjerg Hospital er selv vinterbader og har forsket i det kolde vands påvirkning af kroppen, og han kan give en videnskabelig forklaring på det mystiske ”kick”.

Fakta om nedkøling:

  • Forskning viser, at vandet skal være under 10 grader for at kunne udløse et kuldechok. Ved temperaturer derunder er der ikke forskel på chokkets størrelse.
  • Man skal opholde sig i koldt vand i længere tid, inden en nedkøling bliver farlig. Hvis kroppens kernetemperatur falder fra 37-34 grader, begynder det at blive meget kritisk.
  • Hvor lang tid der går, inden kroppen bliver afkølet, afhænger af personens størrelse og fedtmasse.

Endorfiner slippes løs 
“Når man går i iskoldt vand, sker der faktisk det samme, som hvis man løber en tur i hårdt tempo eller anstrenger sig fysisk på en anden måde. For at hjernen kan udholde den smerte, det i virkeligheden er, frisætter hjernen morfinlignende stoffer kaldet endorfiner,” forklarer Bo Belhage.

“Og det er disse stoffer, der giver os det berømte ”kick”, som giver os en fornemmelse af at være helt høje bagefter.”

Bo Belhage forklarer, at de stoffer, der bliver frisat, har halveringstider, som gør, at de vil flyde rundt i hjernesystemet flere timer efter dukkerten, og følelsen kan derfor vare ved.

Kroppen reagerer på kuldechok

Når man som vinterbader hopper i det kolde vand, reagerer kroppen i to faser. Først en chokfase, hvor man per refleks begynder at hyperventilere, (trække vejret hurtigere end normalt, red) pulsen stiger, og blodtrykket stiger også let. Derefter begynder en egentlig afkølingsfase.

“Men når man vinterbader, er det jo ofte i ganske korte tidsrum, man opholder sig i vandet, og det er chokeffekten, man går efter,” forklarer lektor, Dr. Med. Bo Belhage.

Når man vinterbader, påvirker man kroppens cirkulære system, og Bo Belhage opfordrer derfor folk med tendens til hjertekarsygdomme og forhøjet blodtryk om at tænke sig om en ekstra gang, inden de hopper det kolde vand.

Peter Birch har badet hver dag i 10 år

80-årige vinterbader Peter Birch fra Ebeltoft har gjort badeturen til en fast del af sit morgenritual, og nu kan han slet ikke undvære det kolde gys.

Peter Birch står op klokken 6.30 hver morgen og bliver barberet. Først er det tid til morgengymnastik, og derefter hopper han på cyklen og sætter kursen mod skudehavnen i Ebeltoft, hvor han springer i havet.

“Når jeg så er færdig med at være i vandet, cykler jeg en tur. Derefter kører jeg hjem og tager et brusebad, og så laver jeg morgenmad til mig og fruen i huset, forklarer Peter Birch. Og sådan har morgenerne set ud de sidste 10 år – altså lige bortset fra, når jeg har været udenbys,” understreger vinterbaderen.

“Men når rutinen er overstået, så er jeg også frisk resten af dagen. Og nu er det altså blevet en vane, som jeg slet ikke kan undvære.”

Det er hyggeligt at være “viking”
For Peter Birch er det sociale fællesskab i klubben vigtigt. Hos “Vikingerne” i Ebeltoft er de ca. 10-12 stykker, der mødes om morgenen til en dukkert.

“Vi har det rigtig hyggeligt, og vi lærer hinanden godt at kende,” forklarer han. Som eksempel nævner han den dag, hvor de andre vinterbadere overraskede ham til hans 80-års fødselsdag:

“Da kom jeg herned til havnen, var der ingen mennesker. Jeg tænkte, at det var mærkeligt, jeg ikke kunne se nogen. Pludselig sprang der en hel masse frem og råbte hurra og viftede med flag. Og så gik vi ud og badede allesammen, og de havde dækket bord henne bag ved, hvor vi sad og hyggede os, inden vi tog hjem. Det siger lidt om sammenholdet og det hyggelige ved at være “viking”. Det var en stor oplevelse for mig.”

Vinterbadningen giver et sus
Peter Birch er dog også overbevist om, at vinterbadningen og den daglige motion er sundt for kroppen.

“Lige når man kommer ned i det kolde vand, giver det et sus. Men det er man jo blevet så vant til, og så nyder man det faktisk, Vi snakker faktisk ikke så meget om, om det er koldt eller ej. Det vi snakker mest om, er, om der er brandmænd eller ikke brandmænd. Dem vil vi helst være fri for,” griner Peter Birch. For vikingerne gælder det faktisk, at jo koldere, desto bedre:

“Sidste vinter var der is på hele tiden, og vi måtte slå hul på den for at komme i vandet. Men vi gik i alligevel. Det giver det der pust, som vi føler, vi har brug for.”

Vinterbadning – Fup eller fakta?

Er vinterbadning virkelig godt for immunforsvaret? Og selvom det uden tvivl er rart, er det så også en god idé at nyde varmen i saunaen, inden du hopper i det kolde vand?

Forskningsansvarlig lektor, Dr. Med. Bo Belhage fra Bispebjerg Hospital har forsket i, hvordan det kolde vand påvirker menneskekroppen. I lydklippene herunder giver han svar på, hvad forskningen har at sige om typiske myter om vinterbadning.

Betyder vinterbadning noget for stofskiftet og forbrændingen?
Nogle kunne måske blive fristet af at hoppe en tur i det kolde vand i stedet for at tage en fysisk hård løbetur? Hør i klippet, hvad Bo Belhage har at sige om sammenhængen mellem vinterbadning og forbrænding:

Kan man afhjælpe kuldskærhed ved at være vinterbade?
Er man et af de uheldige mennesker, der altid fryser om tæerne, så kunne det da være, at man skulle overveje at slutte sig til kredsen af vinterbadere. Hør, hvad Bo Belhage har at sige om den sag:

Har vinterbadning nogen gavnlig effekt på immunforsvaret?
Vinterbadere praler ofte af, at de aldrig eller sjældnere er syge end andre mennesker. Hør her, om overlæge Bo Belhage tror, der er noget om snakken:

Kan man opnå samme gavnlige effekt ved at tage et brusebad?
Hvis man ikke bryder sig om sten, undervandskravl og sand mellem tæerne, så kunne det jo være smart bare at stille sig under den varme bruser. Men giver det den samme effekt? Hør Bo Belhages svar:

Er det særligt hårdt for kredsløbet, hvis man varmer op i saunaen, inden man får det kolde gys?
De såkaldte “radiatorvikinger” ynder at nyde varmen i saunaen, inden de hopper i det iskolde vand. Men er det hårdere for kroppen, end hvis man går i vandet først?


Se også ”Kicket” – den videnskabelige forklaring.

De er der stadig, brandmændene!

Lufttemperatur: ca. 14 grader
Vandtemperatur: 12 grader

Hvis man gik rundt og troede, at sæsonen for brandmænd allerede er ovre, så kan man godt tro om igen. Vi hoppede i dag i vandet ved Ebeltoft Skudehavn, og vi måtte se os grundigt for for at undgå et ubehageligt, svidende møde med de røde brandmænd.

Ifølge netdyredoktor.dk dør almindelige vandmænd, efter de har gydet midt på sommeren, hvorimod den røde brandmand kan holde sig i live langt ind i efteråret.

Vi holdt os dog på god afstand af goplerne, og det lykkedes dem ikke at ødelægge oplevelsen :-)

Vi nød en god svømmetur på en solrig søndag eftermiddag.

/Maria

20 svømmetag i høje bølger

Lufttemperatur: Ca. 13 grader
Vandtemperatur: 12,6 grader

Dagens vinterbadning var igen præget af nogle høje bølger, der gjorde det næsten umuligt at svømme. Det blev dog til 20 svømmetag – og en fantastisk følelse bagefter. Temperaturen er nu nede under de 13 grader, men endnu føles vandet forholdsvis varmt. En god idé er fra nu af at gå i vandet med skoene på. Så kan man hurtigere komme op igen – og det bliver nok nyttigt, når vi når til den rigtige vinterbadning.

Peter Tandrup: “Bidt af det sociale”

For Peter Tandrup, der har vinterbadet i Søens Folk i et år, er det næsten blevet en nødvendighed at kaste sig ned i det kolde vand.

“Jeg begyndte med at vinterbade, fordi jeg blev lokket med af de andre fra mit bofællesskab, Ottrupgård. Ellers var jeg aldrig begyndt på det. Det tror jeg ikke.”

Peter Tandrup drypper stadig af søvand og har endnu ikke klædt om efter dagens badning i St. Økssø, hvor han har været i vandet sammen med de andre medlemmer af vinterbadeklubben “Søens Folk”.

Det har han nu gjort i et år, og han er blevet rigtigt bidt af det. Blandt andet på grund af det sociale samvær i foreningen.

“Det betyder jo noget. Jeg er ret ny i foreningen, men man lærer lige så stille folk at kende. Derudover er vi næsten 20 bare fra Ottrupgård, som vinterbader herude. Det er næsten et must for os at tage herud,” siger Peter Tandrup.

Giver en indre ro
Udover det sociale samvær har også den meditative naturoplevelse, som vinterbadningen giver ham, en rigtig stor betydning for Peter Tandrup. Han har tidligere boet i Island og redet heste gennem flere hundrede kilometer af koldt vand. For ham giver vinterbadningen den samme følelse i kroppen.

“At være herude en lørdag morgen klokken syv, hvor der er bomsstille og næsten mørkt. Det er rigtigt hyggeligt. Det er det samme som at være i Island. Det giver en indre ro. Man slapper af, og så er man klar til dagen,” afslutter Peter Tandrup.

Vinterbaderne strømmer til Rold Skov. Hvorfor? Læs om det her.