Baggrund


Hjælp med at kortlægge vinterbadningen

OLYMPUS DIGITAL CAMERAHavet og naturen omkring bruges til mange aktiviteter - men hvilke finder egentlig sted? Og hvor? Københavns Universitet er netop nu igang med at gennemføre en undersøgelse, hvor alle friluftsaktiviteter med tilknytning til havet skal kortlægges. Herunder naturligvis vinterbadning. "Kortlægningen skal bidrage til at friluftslivets interesseområder kan indgå i den kommende planlægning på havet, som er på vej i hele EU. Kun kortlagte sektorer tages med i planlægningen – så støt friluftslivets inddragelse i havplanlægningen ved at deltage i kortlægningen", lyder det om baggrunden for undersøgelsen. Vil du også være med til at sætte vinterbadning på dagsordenen? Så kan du deltage i undersøgelsen her http://www.havfriluftsliv.dk I linket kan du også læse mere om undersøgelsen og baggrunden for kortlægningen. Projektet er uden kommercielle interesser og støttes af Tips og Lottomidler til friluftslivet. Resultaterne af undersøgelsen kan ses på hjemmesiden www.havfriluftsliv.dk i 2015.

no comments


Så er råd til vinterbaderne klar

Rådet for Større Badesikkerhed står bag nye vinterbaderråd

Rådet for Større Badesikkerhed anbefaler et tov som sikkerhedsudstyr ved vinterbadning. Her er det Lenette Jäpelt i Hørsholm-Rungsted Vikingelaug. Pressefoto

Rådet for Større Badesikkerhed lancerer  en række baderåd til dem, der går i vandet i vinterhalvåret Omkring 55.000 danskere er vinterbadere, og landets 93 klubber, som har 26.250 af dem som medlemmer, har især de sidste fem år mærket stigende interesse. Der er derfor ventelister i rigtig mange klubber og flere nye klubber er kommet til. Og det er vigtigt, at sikkerheden er på plads, når man tager turen i det kolde vand. - Vi får jævnligt spørgsmål om gode råd til vinterbadning. Så derfor lancerer vi nu nogle få, klare baderåd i lighed med dem, vi har udformet for badning generelt, siger Sven Hedegaard, som er formand for Rådet for Større Badesikkerhed, i en pressemeddelelse. Det er alle aldersklasser, som bader, og vinterbaderne bliver yngre og yngre, når de begynder. Erfaringen viser, at mange starter med at prøve vinterbadning for sig selv, og der er derfor brug for vejledning – og tidspunktet er valgt, fordi netop nu starter badesæsonen for vinterbaderne: - Vi har valgt at give fire råd før du går i vandet og fire råd om når du er i vandet. Derudover har vi lavet en uddybende forklaring, samt en vejledning til foreningerne om hvordan de bør forholde sig til bl.a. sikkerheden, fortæller Sven Hedegaard.  Før du går i vandet
  1. Bad aldrig alene
  2. Tjek badeforhold og kend redningsudstyret
  3. Pas på is på trappe og bro
  4. Sænk kroppen roligt i vandet.
 Når du er i vandet
  1. Træk vejret roligt
  2. Hold øje med hinanden
  3. Hold dig tæt ved trappe eller opgang
  4. Svøm aldrig under isen.
Rådene om at gå roligt i vandet uden hovedspring, mens der er fokus på vejrtrækningen, er råd, der er udsprunget af forsøg på Bispebjerg Hospital, oplyses det i pressemeddelelsen: - Det gælder om at gå stille og roligt hen til vandet, samtidig med at vejret trækkes roligt, så man ikke hyperventilerer, når man kommer ned i vandet, siger overlæge og vinterbader Bo Belhage. Hans undersøgelser har vist, at er man ikke forberedt på det kolde vand, kan man risikere at hyperventilere, og så er der risiko for at besvime og drukne. Han anbefaler derfor også, at nye vinterbadere starter i august og langsomt vænner kroppen til at vandet bliver koldere.

no comments


Vinterbadere får egne baderåd

Vinterbadning er blevet så populært, at Rådet for Større Badesikkerhed kommer med nye vinterbaderåd. Pressefoto

Rådet for Større Badesikkerhed supplerer med nye baderåd til vinterhalvåret Det bliver mere og mere populært at hoppe i bølgerne i vinterhalvåret. - Vinterbadning er en stor og stigende fritidsinteresse med flere end 25.000 medlemmer i 90 klubber – plus nok lige så mange som bader på egen hånd. Derfor mener vi, at der er behov for nogle få, klare vinterbaderåd, siger Sven Hedegaard, som er formand for Rådet for Større Badesikkerhed, i en pressemeddelelse. Rådet har i forvejen otte generelle baderåd, men vil nu supplere med nogle, som tager hensyn til de specielle forhold om vinteren. Rådet har for nyligt holdt en workshop med deltagelse af forskellige vinterbadeklubber. De mange input fra klubberne bliver nu bearbejdet, og derefter vil der blive udsendt nogle baderåd, som myndigheder, vinterbadeklubber og andre interessenter kan kommentere. Sven Hedegaard håber, at de nye baderåd kan være klar til den nye vinterbadersæson i oktober.

no comments


Ting, som er gode at huske på, når du vinterbader

  Er du ny vinterbader? På denne side finder du en række gode råd til, hvad du skal være opmærksom på, når du vinterbader. Rådet for Større Badesikkerhed giver på sin hjemmeside, www.badesikkerhed.dk, blandt andet følgende råd:

  • Bad aldrig alene
  • Spring aldrig på hovedet i vandet - sænk kroppen roligt ned i vandet.
  • Man skal kunne bunde. Anbefalet vanddybde ved trappen er cirka 1,5 meter
  • Trappen ned til vandet skal være minimum 1 meter under vandoverfladen og så højt over, at man let kan komme op af vandet. Trappen skal have gelænder i begge sider, og trinene skal være skridsikre.
  • Der må ikke være understrøm, der hvor der vinterbades.
  • Hvis der skal hugges hul i isen, skal dette være minimum 3 x 3 meter.
  • Der må ikke hugges flere huller ved siden af hinanden, og man må aldrig forsøge at svømme ind under isen.
  • Nyis kan være meget skarp, så man skal sikre, at isflager i hullet er fjernet, eller at isen er ordentlig knust.
  • Vejen (broen) ned til vinterbadepladsen skal holdes is- og snefri.
(Kilde: www.badesikkerhed.dk) Vi har spurgt brugerne af vores hjemmeside (vinterbadere.dk) om de har nogle gode tips til nye vinterbadere. Her følger deres råd samt vores egne tips:
  • Bad aldrig alene.
  • En vandflaske er en fornuftig ting at have med, hvis man også skal i sauna.
  • Medbring evt. en termoflaske med varmt vand, så I kan lave té bagefter. Det varmer.
  • Husk badetøfler til at tage på. Underlaget kan være meget koldt.
  • Hop ikke i, hvis ikke du føler dig på toppen. Det er hårdt for kroppen.
  • Tag to håndklæder med - et til kroppen og et til fødderne - eller medbring et liggeunderlag, som du kan stå på, når du tørrer dig. Det gør, at du fryser mindre på fødderne.
  • Tag altid tøjet på overkroppen på først. Så får du hurtigere varmen.
  • Tag et saftigt æble med. Spis det efter badning og omklædning - fantastisk.
Hvis du har nogle gode tips, du mener, vi skal have med på listen, så send dem til os via kontaktformularen, som du finder her. Besøg Rådet for Større Badesikkerheds hjemmeside, inden du vinterbader. Du finder den her.

no comments


Danske isvintre er sjældne

For at en vinter i Danmark kategoriseres som en isvinter, skal én af statens isbrydere Danbjørn, Isbjørn eller Thorbjørn i aktion Sidste års vinter var den koldeste i 14 år og bliver sikkert husket af mange vinterbadere for tyk is og lave temperaturer. Men det var ikke en isvinter, fortæller seniorrådgiver ved DMI, Flemming Vejen. En isvinter defineres i Danmark på den måde, at isen i havene skal have været så tyk, at mindst én af statsisbryderne Danbjørn, Isbjørn og Thorbjørn skal have været i aktion minimum en gang. Og det nåede de aldrig sidste vinter, fortæller Flemming Vejen, DMI. Vinteren var dog den koldeste i 14 år, og den selvsamme vinter ville sandsynligvis i gamle dage være blevet kategoriseret som en isvinter: “Skibene har ændret sig meget. Førhen var de ikke så stærke, og derfor var der tidligere brug for isbrydere. På den måde var det “nemmere” at komme i kategorien isvinter,” forklarer han.

Vinter i Danmark
• Den almene definition af en isvinter i Danmark er, at isen i havene skal have været så tyk, at mindst én af statsisbryderne Danbjørn, Isbjørn og Thorbjørn skal have været i aktion
• Efter denne definition har der været 16 isvintre i Danmark siden vinteren 1923/1924
• Vinteren 2009/2010 var ikke en isvinter, men den ligger nummer 21 på listen over alle tiders kolde vintre siden år 1874 Kilde: DMI
Vestenvind er gift mod kolde vintre At den danske vinter bliver rigtig kold, kræver, at der blæser kolde vinde ind over Danmark fra Skandinavien eller Rusland. “Det vil sige fra Norge, Sverige, Finland eller Rusland. I virkeligheden er det ret kompliceret, men nedkølingen skal vare ved igennem længere tid. Vestenvinden er ren gift for en isvinter,” forklarer Flemming Vejen og fortsætter: “Hvis vinden kommer fra vest, kan man sige med sikkerhed, at det ikke bliver isvinter. Det tager lang tid, inden havvand køler ned, så for at vi får is på havene, så kræver det en lang ubrudt periode med frost - som regel minimum 14 dage - 3 uger, afhængig af hvor hård frosten er. Usikre prognoser for den kommende vinter Om vinteren i år bliver ligeså hård som den forrige, er svært at sige. 

På DMI’s hjemmeside findes en sæsonprognose, som kommer med et bud på, hvordan temperaturerne vil arte sig de næste tre måneder - og her spåes der om en mildere vinter. Men prognosen er noget usikker. “Det kan nå at ændre sig mange gange endnu,” slår seniorrådgiver Flemming Vejen fast. Så om vinterbaderne landet over må frem med motorsave, isøkser og hvad der ellers kan være nyttigt for at få hul på tilfrosne søer og have - det må komme som en overraskelse.

Se vandtemperaturerne de seneste år

På grafen nedenfor kan du se, hvordan havtemperaturerne har udviklet sig de seneste fire år. Læg især mærke til, at vinteren 09/10 har en lavere gennemsnitstemperatur end de tidligere. Temperaturerne er et gennemsnit af de målinger, der er foretaget på Kystdirektoratets fire målestationer i henholdsvis Rønne, Hvide Sande, Thorsminde og Hesnæs.  

no comments


Vinterbadning er også et hit i Malmø

Også på den anden side af Øresund, hos Ribersborg Kallbadhus i Malmø, oplever man en stigende interesse for vinterbadning – især hos de unge. Flere unge hopper i det kolde vand i Malmø. Det oplyser Linda Andersson, som er virksomhedsansvarlig hos Ribersborg Kallbadhus i Malmø – en udendørs badeanstalt, hvortil man blandt andet kan købe sæsonkort eller blot en enkeltbillet. "Vores besøgstal under vinteren er steget markant, og vi har flere nye gæster hver dag - både ældre og yngre. Det er dog især besøgstallet i aldersgruppen 18-35 år, som er steget mest," siger Linda Andersson og tilføjer, at hun absolut vil kalde det en trend. Det er dog ikke kun svenskere, som besøger badeanstalten i Malmø. "Der er faktisk mange danskere, som løbende kommer herned for at besøge vores sauna," siger Linda Andersson.  

no comments


Nye vinterbadeklubber giver bedre bademuligheder

I takt med at et større antal mennesker hopper i det kolde vand om vinteren, skyder også flere vinterbadeklubber frem. I øjeblikket er der 55 klubber i Danmark. Før i tiden skulle vinterbaderne i Karrebæksminde gå 80 meter ud i havet - og så nåede vandet dem alligevel kun til knæene. I dag kan de hoppe direkte ned i vandet fra en stige, der er fastmonteret på en bådebro. At forholdene er blevet bedre, kan vinterbaderne takke Karrebæksminde Vinterbadeklub for. Siden klubben blev stiftet i november sidste år, er det blevet lettere at være vinterbader i Karrebæksminde. "Der har været et behov for at oprette en vinterbadeklub her. Vinterbadning er jo noget, som folk går op i, men problemet før var, at der blot stod et skur på stranden, som kommunen havde opsat," fortæller klubbens formand, Jens Otto Fladberg og tilføjer, at klubbens næste mål er at få etableret en sauna.

Mange bække små

I en helt anden del af Danmark, hos Gjøl Vinterbadere i Nordjylland, bliver der også arbejdet på højtryk for at skaffe en sauna. Klubben blev stiftet i september i år, da man ønskede at forbedre mulighederne for vinterbadning på Gjøl. Mange bække små gør en stor å - det er simpelthen nemmere at søge om støtte, når man er en forening, mener klubbens formand, Bente Bjørn: "Det vejer lidt tungere, at det er en forening, som henvender sig til kommunen." I øjeblikket må vinterbaderne på Gjøl vandre hen over skarpe sten på havbunden, når de skal bade. Målet er derfor at få støtte både til en ny badebro og til en sauna. Og til det formål har vinterbaderne allieret sig med andre foreninger i området. "Vi kan jo hjælpe hinanden. En sauna vil være til gavn for alle klubberne," siger Bente Bjørn.

En voldsom succes

Hos Svanemøllebugtens Vinterbadelaug, der ligger på Østerbro i København, har man allerede både sauna, stige og lys til de mørke morgener. Lauget blev stiftet i november 2009, og derefter gik det hurtigt med at få faciliteterne på plads. "Det meste af arbejdet har vi lavet selv, da folk jo gerne vil hjælpe til. Derudover har vi selv finansieret det hele gennem medlemsindbetalinger, fortæller formand for lauget, Klaus Lange. Han tilføjer, at man regner med at udvide om et par år: "Og så vil vi også gerne være en grøn forening. Fx. tænker vi på at opstille motionscykler, der kan kobles til elnettet og producere energi. Det er grøn vinterbadning," siger Klaus Lange. Det er dog ikke kun faciliteterne, der er kommet hurtigt på plads hos Svanemøllebugtens Vinterbadelaug. I løbet af ingen tid er det også væltet ind med nye medlemmer. "Det er blevet en voldsom succes. Jeg lavede fra starten af en vurdering over udviklingen i medlemstallet. Det første år skulle vi have 400 medlemmer, det andet 800 og det tredje 1200. Men vi er allerede det første år kommet op på 1300. Vi blev voldsomt forbavsede," siger Klaus Lange. Er du vild med vinterbadning? Og vil du gerne starte med at bade i en klub? Så klik her.

no comments


Flere unge vil opleve det kolde gys

Mange tror måske, at det kun er den lidt ældre generation, som interesserer sig for vinterbadning. En rundringning til en række klubber viser dog, at flere unge end tidligere hopper ned i det iskolde vand og prøver sig af som vinterbadere. Vinterbadning er ikke længere kun forbeholdt den ældre generation. En rundringning foretaget blandt 10 vinterbadeklubber i Danmark viser nemlig, at de yngre generationer nu også kaster sig ud i det vinterkolde hav. Hos Det Kolde Gys på Amager kender man til tendensen. "De nye medlemmer er yngre, end de plejer. Det er helt sikkert. Vi kan se, at der er en yngre gruppe under 40 år, som melder sig ind. Tidligere var de nye vinterbadere typisk over 40 år og havde fået børn," siger formand for Det Kolde Gys, Anders Hjorth.

En anden udvikling

Også hos Vikingeklubben Isbjørnen i Ålborg, De Dragør Vandhunde og Løgstør Vinterbadere oplever man en stigende interesse fra den yngre generation. "Altså, vi er jo flere pensionister i klubben, men det har mest været den yngre generation, som nu er stødt til. Så det er en lidt anden udvikling, end vi tidligere har set," siger kasserer i Løgstør Vinterbadere, Britta Welling. Rundringningen viser dog også, at tendensen er mest klar i de større byer, og at det ikke er alle klubber, som oplever en stigende tilgang af yngre medlemmer. "Jeg vil sige, at de nye medlemmer nok er fra 40 år og opefter. Det er lidt mere modne mennesker, der starter hos os," siger medlemsregistrator hos Holbæk Vinterbaderforening, Ib Bobjerg Nielsen. Læs artiklen om to unge vinterbadere: "Vinterbadning er ikke bare en trend." Læs artiklen: "Vinterbadning hitter hos danskerne" Læs artiklen: "Idrætsanalytiker: "Vinterbadning er et opgør med materialismen."

no comments


Unge vinterbadere: "Det er ikke bare en trend"

Vinterbadeklubberne har de senere år oplevet en voldsom medlemstilgang, og en del af klubberne oplever, at flere unge kaster sig ud i det iskolde vand. Men melder de sig ind, blot fordi det er blevet trendy at vinterbade? Nej, mener to unge vinterbadere. Der bliver skrubbet, skuret og gjort grundigt rent på badeanstalten Helgoland ved Amager Strand denne søndag formiddag sidst i oktober. Det er tid til en efterårsrengøring af anstalten, og ved en af de små, turkis træbygninger står 29-årige Jara Høgsberg og pudser vinduer. Hun har vinterbadet siden 2004 og sidder i dag i bestyrelsen for en af de største vinterbadeforeninger i Danmark, Det Kolde Gys, der holder til på Helgoland. Som bestyrelsesmedlem har Jara Høgsberg en klar fornemmelse af, at antallet af unge, der kaster sig ud i de iskolde bølger ved Helgoland, er stigende. "Min helt egen teori er, at der for tiden er en bevægelse, som er meget mod storbyer og det urbane liv. Til trods for at man bor i byen, så vil man også gerne naturen, og vinterbadning er en ret god måde at få opfyldt det behov på," siger Jara Høgsberg. Om vinterbadning ligefrem er blevet trendy, har hun dog svært ved at svare på. Selv føler Jara Høgsberg sig ikke som en del af en forbigående trend. "På den ene side synes man, at man er lidt trendy, når man vinterbader. På den anden side gider man jo heller ikke være en del af en eller anden trend, som er slut om fem år. Jeg kunne slet ikke forestille mig at stoppe med at vinterbade om fem år. Vinterbadning er en fed fornemmelse, og naturen og havet er jo ens gymnastiksal," siger hun.

Tine Buch-Andersen er ny vinterbader: Jeg forventer et eller andet sted, at jeg bader hele vinteren, men jeg ikke ved det endnu. Jeg bliver ved, så længe det føles rart.

“Vinterbadere er skøre”

Lidt længere væk står 31-årige Tine Buch-Andersen med moppe og spand og vasker gulv. Hun er netop begyndt med at vinterbade og er dermed en del af den bølge af nye medlemmer, som er strømmet til vinterbadeforeningerne gennem de seneste år. Det var en veninde, som inspirerede Tine Buch-Andersen til at blive medlem af Det Kolde Gys. "Jeg må indrømme, at jeg tidligere tænkte, at vinterbadere var skøre. Det skulle jeg godt nok aldrig gøre. Det var for skørt. Men altså, nu synes jeg jo, det er dejligt," fortæller hun. Heller ikke Tine Buch-Andersen føler sig som en del af en trend, selvom hun har meldt sig ind på et tidspunkt, hvor vinterbadeforeningerne oplever en stor tilgang af nye medlemmer: "Jeg tror ikke, jeg hoppede med på vognen, fordi det er en trend at vinterbade. Jeg har gået og kigget på badeanstalten i flere år og tænkt: Nå, det ser da hyggeligt ud. Og jeg er jo vild med at bade. Vinterbadningen giver mig en naturoplevelse. Man føler virkeligt, at man er ét med naturen," siger Tine Buch-Andersen. Læs artiklen: "Flere unge vil opleve det kolde gys." Læs artiklen: "Vinterbadning hitter hos danskerne." Læs artiklen: "Idrætsanalytiker: "Vinterbadning er et opgør med materialismen."

no comments


Vinterbadning hitter hos danskerne

Det kolde gys er populært, og flere og flere danskere landet over melder sig ind i en vinterbadeklub. Det viser en rundspørge foretaget blandt 32 ud af ca. 55 klubber i Danmark. I rundspørgen svarer 75 procent af de adspurgte klubber, at de inden for de seneste fem år har oplevet en stigning i antallet af medlemmer. En stigning, der hos nogle klubber er ganske markant. En klub, der har oplevet en stor medlemstilgang, er landets største vinterbadeklub, Vikingeklubben Jomsborg i Århus, der er meget tæt på at runde 5000 medlemmer. "Vi oplever en utrolig interesse for vinterbadning. Medlemstallet er vokset eksplosivt med 500-700 nye medlemmer hvert år de seneste 5-6 år. Det er trods alt en kraftig stigning," siger formand for Jomsborg, Bjørn Rohde.

Det viser rundspørgen:
  • 75 procent af klubberne (24 styk) har oplevet en medlemsstigning inden for de seneste 5 år.
  • 12,5 procent af klubberne (4 styk) har ikke oplevet en medlemsstigning inden for de seneste 5 år.
  • 12,5 procent af klubberne (4 styk) har svaret blankt på spørgsmålet, da ikke har eksisteret i fem år.

Der kommer hele tiden nye til

Også i den anden ende af landet mærker man vinterbadningens popularitet. I Holbæk Vinterbaderklub har man gennem de seneste par år oplevet en stor medlemstilgang. Blandt andet er der i denne sæson indtil videre kommet 35 nye medlemmer, og klubben er nu oppe på 250 medlemmer. "Der er rigtigt meget gang i den, og der kommer hele tiden nye til. Det er både folk, som kender nogen, der allerede er medlemmer af klubben. Og det er folk, som altid har ønsket sig at blive medlem af en vinterbadeklub og nu har taget sig sammen," siger medlemsregistrator Ib Bobjerg Nielsen. Han tilføjer, at klubben blot havde omkring 30 medlemmer, da han selv startede med at vinterbade for 12-13 år siden.

“In at dyrke sig selv”

Anders Hjorth, formand for en af Danmarks ældste vinterbadeklubber, Det Kolde Gys på Amager, vurderer, at der lige nu er omkring 16.000 organiserede medlemmer samt 55 vinterbadeklubber i Danmark. "Der har været en konstant stigning i nye klubber. Det er gennem de seneste 10-15 år blevet trendy at vinterbade," siger Anders Hjorth. Det samme påpeger formand for Vikingeklubben Jomsborg, Bjørn Rohde: "Det er min personlige mening, at der er noget trendy over det at vinterbade. Det er blevet in at dyrke sig selv og det ekstreme. Og så er vinterbadning jo sundt," siger han.
Klubber med store medlemsstigninger:
  • Roskilde Vikinge Vinterbadere: Antallet af medlemmer er på fem år steget fra 90 til 322. Det vil sige en stigning på 257 procent.
  • Ishøj Strandbadeforening: Antallet af medlemmer er på fem år steget fra 50 til cirka 140. Det vil sige en stigning på 180 procent.
  • Vinterbaderne i Skive VISKI: Antallet af medlemmer er på fem år steget fra 30 til cirka 80. Det vil sige en stigning på 166 procent.
Læs artiklen: "Idrætsanalytiker: Vinterbadning er et opgør med materialismen" Læs artiklen: "Unge vinterbadere: "Det er ikke bare en trend"" Læs artiklen: "Flere unge vil opleve det kolde gys"

no comments


Idrætsanalytiker: “Vinterbadning er et opgør med materialismen”

“Vi ser økologi, hjemmesyltede rødbeder og hjemmelavet marmelade. Vi cykler frem for at tage bilen, og vi vil opleve den ægte natur og den ægte velvære, som ligger i at hoppe i havet,” forklarer Maja Pilgaard, analytiker ved Idrættens Analyseinstitut. Danskernes idrætsaktiviteter følger udviklingen i samfundet, fortæller Maja Pilgaard. Hun er idrætsanalytiker ved Idrættens Analyseinstitut og har foretaget undersøgelser af befolkningens idræts- og motionsvaner. De seneste år er idrætten rykket udendørs, og sportsgrene som havkajak, mountainbike, orienteringsløb, kitesurfing, skateboarding, snowboarding - og altså også vinterbadning - vinder frem. Modreaktion på 80’ernes og 90’erne fokus på luksus Danskernes idrætsaktiviteter havde i 80’erne og 90’erne fokus på luksus for den enkelte gennem for eksempel fitness, spa og wellness, forklarer Maja Pilgaard: “Vinterbadning har længe været populær i mindre kredse, men oplever nu en ny fremgang som modreaktion på nogle af de mere kommercielle og materialistiske udviklinger,” mener hun. “Jeg tror, at vinterbadningen altid vil have en kerne af medlemmer, som dyrker dyderne inden for det traditionelle og ægte. Derudover er der også en gruppe, som vi især ser et boom af i disse år, der forbinder vinterbadningen med at finde sig selv, finde indre ro og bruger vinterbadningen som afbræk i en stresset hverdag.” Et liv i efterdønningerne af en krise Desuden kan det, ifølge Maja Pilgaard, have betydning, at samfundet i øjeblikket befinder sig i efterdønningerne af en finanskrise og i en tid, hvor der er et stort fokus på f.eks. CO2-forbrug: “Det er ikke længere prestigefyldt at betale sig til alting i dyre domme. Og hvad med CO2-udslippet ved kunstigt opvarmede spa-bade? I dag ser vi pludselig, at værdierne ligger i det naturlige, det minimalistiske, det ydmyge,” forklarer Maja Pilgaard. “Kvinder går til boksning, mænd løber i mudder, fitness er rykket udendørs med koncepter, hvor man løfter træstammer og gamle bildæk, og vi samles alle til en hyggestund og en genfødsel i det kolde gys.” Undersøgelserne af danskernes idræts- og motionsvaner er blevet gennemført syv gange siden 1964 – senest i 2007.

no comments


Vinterbadning - et historisk snit

Siden slutningen af 1800-tallet, hvor etableringen af den første danske vinterbadeanstalt, Helgoland, påbegyndtes, har måden, man taler om vinterbadning på, udviklet sig. I bogen Krop og oplysning – om kropskultur i Danmark 1780-1900 (1993) skriver lektor ved historisk afdeling, Aarhus Universitet, Niels Kayser Nielsen, at Danmarkshistorien de seneste to århundreder har været præget af tre perioder, hvor man har været særligt optaget af kroppen. Den ene periode lå sidst i 1800-tallet, hvor interessen for sundhed slog igennem i Danmark. Der opstod en renlighedskultur, hvor man anbefalede kolde bade til afvaskning af de menneskelige affaldsstoffer, flere badeanstalter så dagens lys, og begrebet friluftsliv, hvoraf vinterbadningen var en del, dukkede op i 1906. Vinterbadningen blev knyttet sammen med begreberne sundhed og renhed - og med selvkontrol. At hoppe ned i et koldt bad kunne være en hel manddomsprøve, hvilket professor i idræt ved Københavns Universitet, Hans Bonde, påpeger i sin bog Mandighed og sport (1991).

Vinterbadning som trend

Op gennem 1900-tallet er vinterbadning og sundhed løbende blevet diskuteret. Blandt andet i Svend Lund-Andersens Vinterbadning som sundhedsfaktor fra 1940, hvor fokus var på, om vinterbadning er sundt for kroppen. (Se bogen Vinterbader af Klaus Slavensky.) Siden slutningen af 1980'erne har finske forskere undersøgt vinterbadningens virkning på kroppen. Vinterbadningen er dermed blevet et forskningsobjekt, som også danske forskere har kastet sig over.

En større interesse for kroppen

At måden, man taler om vinterbadning på, har ændret sig gennem tiden, skyldes formentligt både en samfundsmæssig udvikling, men også en ændret kropskultur. Kroppen er gået fra at være noget, som skulle disciplineres til i det moderne forbrugersamfund at være noget, man ønsker at lære at kende, udforske og træne. Kropsinteressen i dag derfor noget bredere end tidligere, skriver Niels Kayser Nielsen i kapitlet Lange linjer i dansk idrætshistorie fra bogen Idræt i perspektiv. Og vinterbadningen er et element i den nye, bredere interesse for kroppen. Det bliver understreget af, at der i medierne i dag er et stort fokus på vinterbadningen som en trend, som en del af wellness-kulturen og som et pusterum fra det hektiske storbyliv.

no comments