Aftenbader vs. morgenbader

Lufttemperatur: 5 grader

Vandtemperatur: 6,7 grader

I dag var det mørkt. Rigtigt mørkt, da jeg ved fem-tiden kastede mig ud i det stormfulde hav. Men smukt var det også. Og fredfyldt. Det er en helt speciel oplevelse at “aftenbade” (Det kan man vist ikke helt kalde det, men som sagt – mørkt var det…næsten natsort).

Jeg har opdaget charmen ved at bade sidst på eftermiddagen, på vej hjem fra arbejde, når novembermørket er faldet på. Det er en helt anden oplevelse end at bade om formiddagen, når det er lyst. Jeg tror faktisk, jeg må erklære mig for at være aftenbader. Det passer mig bedst med en dukkert efter arbejde, eventuelt kombineret med en løbetur. Det er afstressende med den kolde dukkert (og løbeturen). Så slapper jeg helt af, når jeg kommer hjem.

Ellers var det en noget blæsende omgang i dag, en strid østenvind fik bølgerne til at slå ganske kraftigt mod trappen. Men skønt var det med lidt eftermiddags-/aftenbadning.

Men hvornår er det bedste tidspunkt at bade på – morgen eller aften? Hvad synes I?

Vh. Maj

3 comments for “Aftenbader vs. morgenbader

  1. Lennart Nielsen
    22. november 2011 at 19:43

    Skægt, – netop idag var fruen og jeg for første gang forbi Jomsborg på vej hjem fra arbejde. Og ja, det er helt specielt at hoppe i når det er mørkt. En eller anden grad af “uhyggeligt”, men fedt når man så i løbet af 2 minutter sidder i den varme fyldte sauna. Og ubeskriveligt når man så slutter af med endnu en dukkert inden man luffer hjemad til madgryderne. Ny energi, der måske holder til dagen efter. MEN en morgen dukkert er heller ikke af foragte – den holder HELE dagen på det mentale plan.

    • Maj
      23. november 2011 at 18:55

      Hej Lennart. Jeg er helt enig i, at det er en eller anden grad af “uhyggeligt”. Det er noget helt specielt at bade i mørke. Og så er der en bonus: Man sover rigtigt godt efter sådan en aftendukkert :-)! Venlig hilsen Maj

  2. per andersen
    14. februar 2016 at 10:22

    Jeg bader dagligt, på hverdage kl. 05.15, lys/mørke – jeg synes ikke der er den store forskel.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *