Hjælp med at kortlægge vinterbadningen

OLYMPUS DIGITAL CAMERAHavet og naturen omkring bruges til mange aktiviteter – men hvilke finder egentlig sted? Og hvor?

Københavns Universitet er netop nu igang med at gennemføre en undersøgelse, hvor alle friluftsaktiviteter med tilknytning til havet skal kortlægges. Herunder naturligvis vinterbadning.

“Kortlægningen skal bidrage til at friluftslivets interesseområder kan indgå i den kommende planlægning på havet, som er på vej i hele EU. Kun kortlagte sektorer tages med i planlægningen – så støt friluftslivets inddragelse i havplanlægningen ved at deltage i kortlægningen”, lyder det om baggrunden for undersøgelsen.

Vil du også være med til at sætte vinterbadning på dagsordenen? Så kan du deltage i undersøgelsen her http://www.havfriluftsliv.dk

I linket kan du også læse mere om undersøgelsen og baggrunden for kortlægningen.

Projektet er uden kommercielle interesser og støttes af Tips og Lottomidler til friluftslivet.

Resultaterne af undersøgelsen kan ses på hjemmesiden www.havfriluftsliv.dk i 2015.

Comments are closed.