Som på en forårsdag

Lufttemperatur: 3 grader
Vandtemperatur: 2,2 grader

Det føles som om, at foråret er stærkt på vej nu. Efter to ugers halsproblemer kunne jeg endeligt igen hoppe i vandet. Og det i et skønt, forårsagtigt vejr. Solen skinnede, havet var blikstille, der var ingen blæst eller vind.

Vandet er dog stadigvæk koldt, men fem (lidt halvforkølede) svømmetag blev det til i dag. Det er dog svært at svømme med skoene på :-) Det ser nok lidt spøjst ud fra strandkanten af!

Efter svømmeturen var det bare at nyde solen. Faktisk kunne jeg længe stå med halvåben jakke uden at fryse synderligt. Handskerne blev også smidt. Og vinteren… det føles som om, at den aldrig rigtigt har været der. Det er nok det, vinterbadningen gør. Årstiderne betyder ikke længere så meget, sommeren forlænges, og man føler aldrig rigtigt, at det er eller har været vinter (foruden lige snestormen omkring jul).

Skønt med en sådan naturoplevelse – at man på den måde kan opleve årets gang.

/Maj

Comments are closed.