Tak for en god sæson

 

Lufttemperatur: Cirka 18 grader
Vandtemperatur: 9 grader

Lufttemperaturerne er kun i plus og runder i de kommende dage 20 grader. Vandtemperaturen er også stigende. På dmi.dk stod der i dag, at det var 9 grader varmt der, hvor vi badede. Så derfor spørgsmålet: Er det vinterbadning nu? Har jeg rundet sæsonens sidste rigtige vinterbadning?

Det er igen muligt at svømme lidt længere og at stå ude i vandet i længere tid. Det er også muligt at stå på stranden og lade sig tørre under solens stråler. Det er ikke koldt. Man skal ikke længere pakke sig helt ind efter vinterbadningen. Inden længe, inden for de næste par måneder, vil de allerførste strandgæster formentlig også hoppe i vandet.

Så sæsonen er vel – sørgerligt nok – ved at være ovre. Men jeg fortsætter: Med at bade hen over sommeren, efteråret, indtil vinteren atter kommer. Men for nu: Tak for en rigtig god sæson :-) (Som var min første)

Venlige vinterbadehilsner Maj.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *