Ved Hundige Strand

Lufttemperatur: 20 grader
Vandtemperatur: 14,6 grader

Søndagens badning foregik ved Hundige Strand – med bølger og solskin. Egentlig kan man nok ikke kalde det vinterbadning endnu – vandet var ikke just koldt. Alligevel synes jeg, det er tydeligt at mærke, at vandet er blevet lidt køligere.  Jeg tog 2 x svømmetur og fik et lille kick af det.

Jeg har aldrig før badet ved Hundige Strand. Selvom der umiddelbart ikke er nogen badebro, kan stranden anbefales. Der er ikke så mange sten på havbunden, så det er nemt at komme i vandet. Jeg skulle dog pænt mange meter ud, før vandet blev så dybt, at jeg kunne svømme. Det er nok lidt problematisk, når vejr og vand bliver koldere. Så når fødderne næsten at fryse af, før man kan dykke ned under vandet. De bliver i hvert fald pænt lilla og følelsesløse. (Det oplevede jeg sidste vinter. Derfor holder jeg mig fra nu af helst til badebroer, når vandet bliver rigtigt koldt!).

Men i vandet kom jeg som sagt. Efter svømmeturen gik vi rundt og så på de mange både, der ligger i den nærliggende havn. Helt idyllisk var det. Af og til er det rart at komme ud, se nye steder og kaste hverdagens stress langt væk. Som altid er vinterbadning jo rigtig god afstresning. Jeg glæder mig til, sæsonen for alvor går i gang!!!

/Maj

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *