Yes, en badebro!

Lufttemperatur: 0 grader
Vandtemperatur: 3,5 grader

Yes, endelig en badebro! Sådan var min første reaktion, da jeg skulle i vandet i dag. Det er nu en smule lettere og mere behageligt med en badebro, end hvis man skal gå hen over sten og havbund. Det er ren luksus bare at kunne hoppe i fra stigen.

Vejret var meget smukt i dag, og temperaturen omkring frysepunktet. Da jeg først havde været i vandet, kunne jeg bare stå på broen og nyde solen. Det var overhovedet ikke lige så koldt som i sidste uge. Faktisk fik jeg helt følelsen af forår! (Selvom der lå MEGET sne rundt omkring. Og selvom vi er i december.)

Og så var udsigten mod Svendborg meget smuk. Jeg kan klart anbefale badestedet ved Christiansminde, hvis I skulle komme forbi det sydfynske.

/Maj

Comments are closed.